Om & kontakt

Jeg hedder Jacob og har startet InstrumentInfo.dk for at gøre det mere overskueligt for begyndere at komme i gang med at spille musik.

Siden vil tage udgangspunkt i guides til at finde de rette instrumenter – mest af alt med tanke på begyndere, men der skal også nok komme forslag til de mere garvede musikere.

To af mine hobbyer er nemlig at spille og lytte til musik. Jeg er ingen fremragende musiker, men jeg har det sjovt med at spille, og hvis bare en smule af den viden jeg har kan bringes videre til nogle nye musikere, så vil det være super.

Udover guides til at finde instrumenter vil du sandsynligvis kunne finde generelle artikler om musik og evt. et par begynderguides til instrumenter, som jeg selv spiller.

Fokusset kommer nok til at ligge på guitar og klaver, men jeg afviser ikke, at der kommer indlæg op om andre instrumenter.

Hvis du godt kan lide indholdet her på siden, så kan du støtte på to forskellige måder: Først og fremmest sætter jeg pris på, hvis du deler siden med dine venner via sociale medier, mail, blog eller hvad end, du bruger. På den måde kan flere besøgende opdage siden.

For det andet kan du støtte InstrumentInfo.dk ved at købe dine instrumenter gennem de links, som du finder her på siden. Du betaler samme pris som ellers, mens en procentdel af salget bliver sendt i min retning. Et eventuelt overskud går til opretholdelse af domæne og hosting, samt køb af nye instrumenter, der så vil blive anmeldt eller brugt til guides her på siden.

Du er ligeledes velkommen til at kommentere på de enkelte artikler, hvis du har ros/ris, spørgsmål eller forslag.

Gæsteindlæg er velkomne, hvis du har noget relevant at fortælle om. Brug kontaktformularen her, såfremt du har planer om at publicere et indlæg på InstrumentInfo.dk. Jeg forventer en velskreven artikel på mindst 500 ord, som har musik i fokus – til gengæld kan du få et link tilbage til din egen side.

Du kan kontakte mig med ethvert spørgsmål, der involverer denne hjemmeside. Det kan godt være, at det tager et par dage med at vende tilbage.